velkommen til mine tanker!
Her kan du finde oplysninger om lanceringen af mine kommende bøger, arrangementer, anmeldelser, mine overvejelser om at desinge et bogomslag, om hvordan det føles, når der pludselig dukker nye personer op i mine manuskripter, og om at tilbringe en hel nat sammen med Christoffer Columbus og derefter tale med en Columbus-historiker om, hvad denne gamle eventyrer fortalte mig.
Du kan læse om nonverbal kommunikation med dyr, og hvordan de hjælper mig med at udvikle mine historier og de menneskelige hovedpersoners livslinjer. Der vil være billeder af steder, som har en særlig betydning for hovedpersonerne i mine romaner, steder, som måske kan inspirere dig til at forestille dig de scener, der er i fokus i kapitlerne. Du kan også finde links til videoer om mine romaner, om mine inspirationskilder og skriveprocesser samt booktrailers.
Der vil også være refleksioner over dette og hint, som jeg håber, at du vil nyde at læse, ligesom jeg håber, at du vil blive underholdt af mine romaner. Hvis du kan se noget af dig selv i mine hovedpersoner, er det lykkedes for mig. Måske vil du genkende noget fra dit eget liv og dermed få en oplevelse af, at du ikke er alene om alle de ting, du tænker på og kæmper med. Hvis du gerne vil modtage en mail med mine refleksioner fra tid til anden, eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at udfylde kontaktformularen og sende den til mig.